Sundhedsdoktor har netop været med Dansk Handicap Idræts-Forbund, 23 skadede soldater og deres pårørende en uge på Playitas, Fuerteventura. Opgaven bestod i at udføre bodyage tests og lave aktiviteter med de pårørende. Herudover stod Sundhedsdoktor for et foredrag om sundhed for alle på campen.
Det overordnede formål med sportscampen var at inspirere soldaterne til at dyrke nye sportsgrene trods deres handicap. Derfor var der 6 discipliner som soldaterne skulle igennem, og de havde herefter mulighed for at specialisere sig til en af disciplinerne.
Mange soldater gav udtryk for at både inspiration og motivation havde fået et boost, og de ville fortsætte når de kom hjem, hvad enten det var kørestolsbasket, svømning eller bueskydning.
Der var i løbet af ugen god feedback på sundhedsdoktors deltagelse, både i forhold til tests og aktiviteter. Bodyage testen fungerede som god motivation, og i sådan en grad så de pårørende selv bad om, at få lov at lave en ekstra løbetest sidst på ugen.
Generelt var campen en stor succes, og det har været fantastisk inspirerende og motiverende at se, hvordan både soldater og pårørende kæmpede sig igennem ugen, fortæller David Mathiesen fra SundhedsDoktor.

