Radiovært behandlet midt i radioprogrammet

SundhedsDoktor i Radio 100 FM

Efter en tackling i en fodboldkamp har radioværten Jacob Wilson fået hold i lænden og han er næsten ude af stand til at udføre sit arbejde på RADIO 100 FM. Da værten den 14. august siger dette i sit program Morgenhyrderne, tager SundhedsDoktors fysioterapeut Laura Höger straks briksen under armen og afsted mod radioen, klar til at behandle den tilskadekomne.

SundhedsDoktor i Radio 100 FM

Laura Höger ankommer til Radio 100 FM og efter et direkte landsdækkende interview af, hvad patienten fejler, bliver briksen slået op midt i studiet og behandlingen af den ømme lænd kan begynde.
Under behandlingen, følger radiolytterne tæt med i, hvordan Laura griber skaden an, og hendes triggerpunktsbehandling og mobilisering af lænden gør Jakob i stand til at fuldføre resten af programmet. Da Laura til sidst forklarer Jacob, hvordan lænden skal styrkes og hvordan han skal sidde for at forhindre tilbagefald, er det med hele landets morgenfriske lyttere som tilhørere.

45 minutter er gået og morgenværten er klar til igen at spille fodbold.

Sitemap · Kontakt
SundhedsDoktor, Overgaden Oven Vandet 10, 1415 Kbh K, telefon 70 20 85 80, info@sundhedsdoktor.dk