Med en digital sundhedsløsning får I 360 graders indsigt i jeres virksomheds sundhed

Med en digital sundhedsløsning tester alle medarbejder deres sundhed digitalt. Det digitale sundhedstjek giver dem indblik i deres egen sundhed og samtidig anbefalinger til, hvordan de kan leve et sundere liv.

Overskueligt cockpit for ledelsen
Ledelsen får adgang til de samlede data i et overskueligt Sundheds-Cockpit, der giver en 360 graders afdækning af medarbejdernes sundhedsmæssige udfordringer, og hvad de er motiveret til at arbejde med for at blive sundere. Dataene giver et præcist og nemt beslutningsgrundlag for ledelsen, så I sikrer, at I investerer i de sundhedsløsninger, der passer til netop jeres medarbejdere. Det digitale sundhedstjek kan både bruges til at få et indblik i medarbejdernes sundhed forud for investeringer i sundhedsløsninger, eller som en evaluering af, om jeres nuværende sundhedsinvesteringer er de rigtige i forhold til jeres medarbejderes udfordringer.

 

Mere sundhed for pengene!

Med en pris på kun 290 kr./medarbejder* i introduktionsperioden har vi sørget for, at I har bedre plads i budgettet til at investere i aktiviteter, som reducerer stress eller mindsker sygefravær og arbejdsskader forårsaget af muskelskeletproblemer.

 

Hvad kan I bruge resultaterne til?

Med det Digitale sundhedstjek får I indblik i, hvor jeres medarbejdere er udfordrede, f.eks. om de lider af stress, har ondt i muskler og led, er overvægtige eller har alkoholproblemer. I kan kombinere det digitale sundhedstjek med produkter, som løser netop jeres medarbejderes udfordringer, f.eks:

1) Behandlingstilbud
Har mange af jeres medarbejdere ømme kontorskuldre eller oplever andre gener i kroppen, er det en god idé at tilbyde dem en behandlingsordning, så de får hjælp til deres skader, før de udvikler sig til sygemeldinger. Alt efter hvilke skader medarbejderne typisk har, kan I vælge at tilbyde medarbejderne fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi, massage eller akupunktur. I vælger selv, om behandlingerne skal foregå på arbejdspladsen eller i private klinikker. 

2) Sundhedstjek
Hvis mange af jeres medarbejdere er overvægtige eller i dårlig fysisk form, er det oplagt at tilbyde dem et sundhedstjek. Til sundhedstjekket får medarbejderne via øvelser og tests indblik i, hvilke fysiske udfordringer de kæmper med. Det kan f.eks. være forhøjet blodtryk, sukkersyge, dårlig kondition eller overvægt. Med udgangspunkt i deres fysiske resultater får medarbejderne personlig rådgivning til, hvordan de kan leve et sundere liv.

3) Individuel psykologisk rådgivning
Hvis mange medarbejdere har svaret, at de er udfordrede af stress, kan I tilbyde dem hjælp fra en erfaren psykolog. Psykologen tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders udfordringer, både i forhold til privatlivet og arbejdssituationen. 

Læs her, hvorfor PenSam tilbyder deres medlemmer en digital løsning

 

Kontakt os og få rådgivning om, hvordan I kan gøre jeres medarbejdere sundere med et digitalt sundhedstjek

Udfyld venligst alle felter.

Hvad ønsker du at høre mere om:

Top