Kolding Kommune har besluttet at vælge SundhedsDoktor som IT-leverandør af kommunens nye digitale bookingsystem til styring af de kommunale medarbejderes sundhedstjek.
Kommunen har eget internt sundhedspersonale til at håndtere selve sundhedstjekket af sine medarbejderne, men har valgt SundhedsDoktors avancerede IT-løsning til at styre og håndtere det.
Sundhedsdoktors sundheds-IT-system, der er udviklet og forfinet gennem seks år, kan både styre medarbejderns tidsbooking, styring af af sundhedspersonalets tid, journalføre resultaterne af hver enkelt tjek, generere sundhedsrapporter og levere overordnet statistik til ledelsen om medarbejderskarens sundhedstilstand på aggregeret niveau.
SundhedsDoktor er i forvejen leverandør til Kolding Kommunes sundhedsordning for medarbejdere af behandlingsydelser i et stadigt tættere og mere forpligtende samarbejde.
- Vi er utroligt glade for samarbejdet med Kolding Kommune, og betragter det som en værdifuld blåstempling af vores IT_system, at kommunen nu vælger det til at styre sine medarbejderes sundhedstjek i forbindelse med en beslutning om selv at stå for at gennemføre disse tjek, siger Kristoffer From, administrerende direktør i SundhedsDOktor.
- Vi har udviklet en boks-løsning af vores egen IT-platform, der er let at installere og bruge, som vi sælger på licens-basis til meget store arbejdspladser som eksempelvis Kolding Kommune, der selv vælger at ansætte egne sundhedsmedarbejdere men har brug for IT-værktøjer til booking, styring, journalføring og statistik. I al beskedenhed mener vi, at SundhedsDoktor er i stand til at tilbyde markedets måske bedste løsning på dette område til en meget beskeden pris i forhold til selv at skulle udvikle det, siger Kristoffer From.
Kontakt Kristoffer From for at høre mere om SundhedsDoktors IT-løsninger på telefon 26 45 43 78.

