DONG Energy vælger SundhedsDoktor

Som led i DONG Energy's målrettede interne aktiviteter med fokus på sundhed og forebyggelse, har koncernen valgt at tilbyde samtlige medarbejdere i Danmark sundhedstjeks. I Danmark er DONG Energy ca. 5.500 medarbejdere fordelt på ca. 40 lokationer over hele landet.

Første runde sundhedstjeks gennemføres i efteråret 2011 med opfølgende sundhedstjeks igen i 2013. DONG Energy har allerede i dag en række sundhedsaktiveter i personaleforeninger m.m., som tilbydes alle medarbejdere i organisationen.

Med dette nye omfattende sundhedsprogram, lægges et solidt fundament til en målrettet indsats i bestræbelserne på at få sunde og glade medarbejdere i koncernen.

Heine Z. Larsen, Director for Strategy & Performance i koncern-HR, og overordnet ansvarlig for dette initiativ, udtrykker målsætningen med programmet således:

"Med søsætningen af dette program starter vi i DONG Energy en rejse, hvor vi på kort og langt sigt skal skabe sunde rammer, som bevirker, at medarbejderne, også i senior-årerne, er fyldte med energi og velfungerende i deres job". "

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Søren Agerskov hos Sundhedsdoktor på mail sah@sundhedsdoktor.dk